OM KORET

Fællesskab og glæde


Koret blev grundlagt i 2009 og har siden udviklet sig til et af Nordsjællands store og aktive gospelkor.


Vi holder til i Hillerød Kirke, hvor vi øver hver mandag aften og skaber et musikalsk rum, hvor både glæde, kvalitet og fællesskab fylder meget.


Corallerne er en forening med bestyrelse og omkring 70 engagerede sangere. Vores musikalske udgangspunkt er gospelmusikkens forankring i kristendommens gode budskab – håb, lys, kærlighed og fællesskab. Samtidig er vi et kor, hvor alle kan føle sig hjemme, uanset
trosmæssig baggrund.


Corallerne er kendt for sin smittende livsglæde, sine interaktive koncerter og et stærkt fællesskab, hvor vi løfter hinanden både musikalsk og menneskeligt. Vi prioriterer også at synge for mennesker, der har brug for ekstra håb og varme.


Corallerne har gennem tiden sunget i både ind- og udland – fra torve og kulturhuse til domkirker og
katedraler. Hvert andet år tager vi på kortur, hvor vi kombinerer koncerter, fællesskab og kulturelle
oplevelser.


Vores musikalske retning formes i dag af vores korleder Louise og pianist Kewin, som skaber et trygt, professionelt og inspirerende rum for sang, udvikling og glæde.