Det er IKKE er en forudsætning for optagelse at man har sunget i kor før.
Alle er velkomne til at prøve uanset erfaring og niveau.
Program:
HVORFOR skal man vælge at synge med Corallerne ?
Corallerne kombinerer det bedste fra at være Mass Choir (bruset der giver gåsehud, når et stort gospelkor synger) OG vi tager samtidig det bedste fra at være lokale - lige i hjertet af Nordsjælland, hvor nærhed er en kerneværdi. Det er vigtigt for os at ALLE føler sig inkluderet i vores fællesskab.
I Corallerne skal man som udgangspunkt ikke være en dygtig sanger for at være med, men vi vægter god tonefornemmelse, mødestabilitet og en seriøs indstilling til det musikalske arbejde. Vi er et koncertkor og derfor ambitiøse med at være et sammensunget kor, der arbejder med pitch, god sangteknik, indføling, samklang og performance. Sejrene og tilfredsheden ved at nå musikalske mål sammen skaber et fantastisk sammenhold.
Momentum i Corallerne er GOSPELMUSIKKEN, livsnerven, glæden, troen, dybden og energien med hele dens mangfoldige historiefortælling om smerte, håb og kærlighed. Derudover synger vi også populære sange med godt budskab, - og vi bringer af og til den danske sangskat i spil fordi vi synes det er så vigtigt at bevare den i vores kultur. Vi ønsker at vores koncerter favner et bredt publikum.
SIDST MEN IKKE MINDST
– CORALLERNE BRÆNDER FOR DET VI GØR.
VELKOMMEN I VORES KOR ❤️❤️❤️