MEDLEMSKAB

KONTINGENT

Sæsonen løber fra august-juni - altså helårligt. Kontingentet betales to gange årligt i august og januar senest ved korstart.

Kontingentet udgør halvårligt  890 kr. + 100 kr. til korcaféen.

Korcaféen er en vigtig ingrediens for corallernes sociale samvær. Medlemmerne skiftes til at medbringe lidt snacks til kaffen på øveaftener. Korcaféen sponsorerer af og til sandwich inden aftenkoncerter.


INDBETALING

Kontingentet samt korcafé betales samlet til Reg: 2252 Konto 0718 501 857

Mærk tydeligt dit navn på indbetalingen

Yderligere oplysninger vedr. indbetaling kan fås ved at kontakte kasserer Birthe Viggaard på birthe@viggaard.dk


MEDLEMSKAB

ER DU EN KOMMENDE CORAL?

Corallerne er for alle over 18 år, som har lyst til at synge gospel og har god tonefornemmelse. Man behøver ikke at  have korerfaring, men du skal have lysten til at tage  de mangfoldige musikalske og sangtekniske udfordringer op og udvikle dig sammen med  korvennerne. Vi tager udgangspunkt i, at alle kan lære at synge, og vi støtter hinanden i denne proces. Vi lægger vægt på at man møder stabilt og forberedt, og vi opmuntrer alle til at træde ud over komfortzonen og opleve musikken med hjerte og krop.

Corallerne holder 6-8 koncerter årligt. Vi tilstræber at lægge flest mulige på ugens øveaften og forventer at man prioriterer koncerterne. Det er obligatorisk at man deltager i de 3 sidste korøvelser op til en koncert. Vær opmærksom på at man fysisk skal være selvhjulpen, være indstillet på at bevæge sig samt kunne holde til at stå en del op til korøvelserne samt på en scene gennem en hel koncert.

"Det er hos Corallerne at jeg lader mine batterier op"


"Vi krydrer vores ambitioner med en masse grin

- eller også er det omvendt!"

HVORDAN KOMMER DU I GANG?

Hold øje med vores hjemmeside, hvornår vi næste gang holder åbent koraften. Her kan man gratis og uforpligtende prøve at synge gospel med os for en aften. Hvis man herefter får lyst til at synge fast i koret, henvender man sig til vores korleder efter korøvelsen. Der vil som udgangspunkt altid afholdes en let optagelsesseance.

Du er altid velkommen til at kontakte Birthe for spørgsmål om optagelse i koret på tlf. 60 67 07 03 eller på mail: birthe@coralconsult.dk